Kronprinsesse Mary og Frederik mødte vennerne til OL-svømning
Mary og Frederik havde selskab af mange andre kongelige svømmefans på tribunen. Først og fremmest dronning Margrethe og prinsesse Benedikte. Men også kongelige fra resten af Europa var i svømmehallen for at bakke deres egne atleter op.
Det betød at Mary og Frederik samt Margrete og Benedikte skulle overdøve både det norske kronprinspar Haakon og Mette Marit samt storhertugen og storhertuginden af Luxembourg, der endda havde resten af deres famile med.
Det var en spændende morgen og formiddag for danskerne i Aquatics stadium. Kronprinsparret og dronningen kunne blandt andet glæde sig over, at Jeanette Ottesen Gray svømmede sig i semifinalen.
Højeste jubelråb til svømningen lød i øvrigt, da dronning Elizabeth lige stak hovedet indenfor i hallen i et halvt minut.