Kronprinsesse Mary om unge designtalenter: De er dygtige
- Det var virkelig interessant at høre på de unge designeres motivation og inspiration til deres afsluttende kollektion, og hvad de skulle præsentere for juryen. Og høre de spørgsmål, som juryen stillede dem om hvorfor, hvordan og hvorledes de havde gjort, og hvordan de ser deres fremtid. Der er nogle dygtige, unge designere på vej i Skandinavien, sagde kronprinsesse Mary til BILLED-BLADET.
Kronprinsesse Mary fortalte entusiastisk om sit møde med de unge designere, der var blevet udvalgt til Designer's Nest, som hun fredag formiddag hilste på som protektor for talentprisen.
LÆS OGSÅ: Mary så modeshow fra sin favoritdesigner
Mary med på gruppebillede
Alle stillede op til gruppebillede i Øksnehallens Musikskole, og herefter så kronprinsessen på de unges kollektioner og overværede dommernes votering i en halv times tid.
Derefter blev hun vist rundt på forskellige stande på modemessen Revolver Meatmarket lige inde ved siden af.