Kronprinsesse Mary overrækker hæderspris til to særlige personer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, var de glade modtagere af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris.
De får prisen for deres store arbejde med kræftpakken, som de i 2007 var med til at indføre. En pakke, der har været med til at sikre hurtigere behandling af kræftpatienter.
Kronprinsesse Mary så frem til at overrække prisen
Det var kronprinsesse Mary, som igen i år overrakte den flotte pris.
- Jeg ser altid frem til at uddele Kræftens Bekæmpelses Hæderspris. Prisen anerkender dem, der gør en enestående indsats for, at kræft en dag ikke vil fylde så meget, fortalte kronprinsessen i sin tale fra Skuespilhuset i København.
Kronprinsessen overrakte prisen på World Cancer Day, som hvert år den 4. februar markeres over hele verden.
Donerer prisen til TrygFondens Familiehus
Med den flotte hæder følger også en pris på 50.000 kroner.
Lars Løkke Rasmussen og Bent Hansen har dog bedt Kræftens Bekæmpelse om at donere pengene til et godt formål. De 50.000 kroner går derfor til TrygFondens Familiehus ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.