Kronprinsesse Mary på første job efter ferien: Smart i småternet nederdel og bluse med sten på kraven
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det var en glad og veloplagt kronprinsesse Mary, der mandag eftermiddag ankom til den årlige uddeling af Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-priser, der denne gang foregår i Skuespilhuset i København.
I dagens anledning var kronprinsesse Mary chik i en småternet sort og hvid-farvet nederdel med frynse-detaljer i bunden og siden. Nederdelen havde hun matchen med en mørk bluse med en markant krave med påsatte sten.
For at holde kulden for døren havde hun en elegant og enkel sort frakke over skuldrerne.
Se hele kronprinsesse Marys smukke look i galleriet nederst i artiklen.
Kronprinsessen blev modtaget af den 11-årige blomsterpige Lilly samt af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Talentfulde forskere
Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler sammen med kronprinsessen årligt EliteForsk-priser til de førende forskere inden for deres felt med det formål at skabe opmærksomhed omkring forskning i Danmark. EliteForsk-prisen blev første gang uddelt i 2007.
Sidste år fandt prisuddelingen sted i Moltkes Palæ i det indre København, mens det året forinden blev afholdt i Uddannelses- og Forskningsministeriet på Slotsholmen.
Dagens deltagere kan glæde sig til et spændende arrangement med flere taler og musikalsk underholdning samt selvfølgelig uddelingen af fem flotte priser til fem af Danmarks dygtigste forskere.