Læs også
Vild begejstring: Mary har dælme fået langt hår
Kronprinsesse Mary var onsdag den 24. februar til møde i København, da hun som protektor for WHO’s kontor for den europæiske region besøgte Regional Director dr. Hans Kluge.
Kronprinsessen var på alle måder klædt godt på til den officielle opgave.
Mary så både elegant og afslappet ud til mødet i FN-Byen i København.
Hun bar en Hugo Boss-silkebluse, mørke bukser samt en udsøgt Sandro tweedjakke.
Tasken er fra Prada.
På mødet fik kronprinsessen en briefing om og en status for bekæmpelsen af Covid-19 i regionen og på verdensplan.
Mary og dr. Kluge drøftede også regionens øvrige sundhedsudfordringer og vigtigheden af at sikre, at vores sundhedssystemer tilpasses tiden efter pandemien.