Kronprinsesse Mary var en åbenbaring til kæmpe fest i Odense
Kronprinsesse Mary var med til at sørge for, at årets store prisfest i Odense fik en perfekt indledning.
Mary og kronprins Frederik ankom med stil til Kronprinsparrets Priser-showet i Odeon, og på den røde løber så kronprinsessen elegant ud.
Marys kjole med asymmetrisk snit var aftenens flotteste i Odeon. Ingen tvivl om det.
Kronprinsesse Mary i fin form
Kronprinsparret var i det hele taget i fin form ved ankomsten til den store aften, som har en helt særlig betydning for dem.
Mary og Frederik varmede op til Kronprinsparrets Priser-showet med et musumsbesøg.
På Kunstmuseum Brandt nød kronprinsparret at studere værker af P.S. Krøyer og Poul Henningsen.
Hygge med vinderne
Ifølge planen skulle kronprinsesse Mary og kronprins Frederik runde lørdagen i Odense af med en hyggelig komsammen med blandt andre vinderne af året priser til den royale fest.
Kronprinsparrets Priser blev indstiftet i 2004 som Bikubenfondens bryllupsgave til kronprinsparret.
Formålet med Kronprinsparrets Priser er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk, grønlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde.