Kronprinsesse Marys nære veninde hædret med ridderkorset
Kronprins Frederik fik den 20. marts æren af at modtage en af kronprinsesse Marys nære veninder i audiens.
Normalt er det dronning Margrethe, der afholder audiens, men kronprins Frederik har taget over, mens majestæten genoptræner efter sin omfattende rygoperation.
Kronprinsessens veninde Caroline Heering var sammen med en række andre danskere på Christiansborg Slot denne mandag for at takke for ridderkors eller medaljer.
Audiens den 20. marts 2023: Modtagere takker for ridderkors og medaljer
50-årige Caroline Heering, som er gift med kronprins Frederiks gode ven Peter Heering, modtog Ridderkorset af 1. grad og var derfor på Christiansborg for at takke for hæderen.
I begyndelsen af året blev det meldt ud, at Caroline Heering efter 16 år stopper som bestyrelsesmedlem i Mary Fonden.
Kronprinsesse Mary og Caroline Heerings gode samarbejde begyndte allerede i 2006, hvor Caroline blev kronprinsessens hofdame og privatsekretær.
Siden 2018 har Caroline Heering været rådgiver i Ole Kirks Fond.
I 2019 blev hendes mand, Peter Heering, Ridder af Dannebrogordenen, mens svigermor Susanne Heering blev Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen i 2014.
Allerede i 2002 blev Susanne Heering ridder af Dannebrog for sit store frivillige arbejde.
Læs mere om Ridderordenen ved at klikke her.