Kronprinsessen overrasker i Burkina Faso: Mary havde en fest med glade børn
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Danmark kæmper for kvinder og pigers rettigheder, og det er i den forbindelse især vigtigt at rette fokus mod særligt udfordrede regioner i verden.
Kronprinsesse Mary i Sahelregionen
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har besøgt Burkina Faso i Sahelregionen, hvor kriser og klimaforandringer præger hverdagen.
Her mødtes de med lokale kræfter og organisationer, der arbejder for piger og kvinders rettigheder og for at hjælpe mod konsekvenserne af klimaforandringer.
Besøgte jordemødre
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen fik en stor oplevelse, da de i i Kaya-området i Burkina Faso besøgte en mobil sundhedsklinik og jordemødre.
Marie Stopes International er en global førende organisation inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder med mere end 11.000 ansatte og med klinikker i 38 lande.
Netop MSI støtter den mobile sundhedsklinik og de fantastiske motorcykel-kørende jordemødre, der i Burkina Faso kan nå ud til afsidesliggende landsbyer, så piger og kvinder også her kan få adgang til livsvigtige sundhedsydelser.
Modtaget af forkvinde
Mary og ministeren blev modtaget af forkvinde, Tiguida Sissko, fra Marie Stopes International, og i løbet af besøget overværede kronprinsessen og den danske delegation en omgang effektiv undervisning i familieplanlægning for de lokale i Sahelregionen.
Mary mødte børn i alle aldre
Midt i alvoren var der også plads til masser af smil, og kronprinsesse Mary overraskede mange, da hun, lige inden hun vinkede farvel, stoppede op ved en masse lokale piger og drenge i alle aldre.
Børnene og de unge var glade for at tale med Mary, og det blev blandt andet til en kort snak om, hvor vigtigt det er med skole og uddannelse.’
Det var midt i alvoren en fest for både Mary og børnene at mødes på en dag med fuld fokus på det gode forhold mellem Danmark og Burkina Faso.