7. aug. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsfamilien sender klart signal: Nu skal der altså ro på!

Kronprinsfamilien
Kronprinsfamilien
Foto: Hanne Juul
Kronprinsfamilien har i løbet af sommeren haft mange overvejelser om, hvordan det nye skoleår for prins Christian og prinsesse Isabella skulle tackles. Nu er der styr på det hele, og Christian og Isabella skal have ro til at komme godt i gang med en ny fase af deres skoletid.

Kronprinsparret og deres to ældste børn prins Christian og prinsesse Isabella har fået styr på, hvor de store børn fortsætter deres skolegang efter det nødvendige farvel til Herlufsholm Skole.

Det blev meldt ud via en pressemeddelelse i dag.

Mary og Frederik og deres to ældste med tydelig besked

I den særlige meddelelse sender kronprinsfamilien samlet et signal om, at der efter mange tanker i løbet af sommerferien nu er truffet en beslutning, og samtidig understreges det, at man håber, at børnene vil få fred og ro til at tage hul på det nye skoleår uden at blive forstyrret af offentligheden.

I pressemeddelelsen kan man læse følgende:

“Efter Kronprinsfamiliens overvejelser i løbet af sommeren er der taget beslutning om det kommende skoleår. I det nye skoleår starter Hans Kongelige Højhed Prins Christian i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.

Der vil ikke være fotomulighed i forbindelse med skolestarten. Det håber vi, at alle medier vil respektere.”

Vigtige dage

Efter en turbulent tid før sommerferien med megen fokus på Mary og Frederiks ældste børns skolesituation giver det god mening at bede om ro på i en tid, der for Christian og Isabella er meget krævende og vigtig.

Læs mere om: