Kronprinsparret festede med prisvinderne
Der var gang iden i Kulturværftets fornemme sal, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary uddelte Kronprinsparrets Priser ved et TV-transmitteret show.
Kåre Quist og Stéphanie Surrugue var værter ved årets prisuddeling, og sammen med Mary og Frederik var de med til at sætte tempoet ved den fornemme prisfest. Dansk Flygtningehjælps udviklingsprogram Mind Your Own Business modtog Kronprinsparrets Sociale Pris. Teaterinstruktør Elisa Kragerup fik Kronprinsparrets Kulturpris, mens de to Stjernedryspriser gik til designer Mark Tan og forfatter og billedkunstner Amalie Smith.
Champagne og foto
Efter showet var leveret til publikum i salen og til DR1-seerne, var der helt privat champagnereception bag scenen, og derefter kom aftenens vindere sammen med kronprinsparret op til pressen for at stille op til et drømmeholdsbillede.
Mary og Frederik smilede veloplagte til fotograferne sammen med de glade vindere.