1. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsparret og børnene nød en spadseretur ved Amalienborg

Kronprinsfamilien
Kronprinsfamilien
Foto: Martin Høien
For kronprinsparret og deres børn har det været skønt at bo i Fredensborg et halvt års tid, men nu er familien tilbage på Amalienborg, som de også elsker

Fra fredag den 30. oktober 2020 tog kronprinsparret sammen med deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent residens i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kronprinsparret har siden den 24. april 2020 haft residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Mary og Frederik og børnene tilbage i København

Mary og Frederik nyder tilsyneladende at være tilbage på Amalienborg i København, hvor de i dag var ude i det lokale kvarter på søndagstur.

Gik tur ved Kastellet

Ligesom mange andre københavnere i området var kronprinsparret og et par af deres børn en tur ude i den friske luft midt inde i hovedstaden, der byder på både parkanlæg og havnemiljø.

Mary og Frederik og børnene rundede blandt andet Kastellet, som ligger bare fem minutters gang fra deres privatbolig i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Smukt hjem

Kronprinsparret tog i december 2010 for første gang residens i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg efter palæet havde gennemgået en gennemgribende indvendig og udvendig restaurering, der tog sin begyndelse i 2004.

Palæet var tidligere beboet af Dronning Ingrid, som boede i palæet frem til sin død i 2000, og fra 1934 til 1972 også af Frederik 9.

Læs mere om: