Kronprinsparrets nære veninde i kæmpe familiestrid
Tilbage i 2011 stod prins Charles de Bourbon des Deux-Siciles, 57, fadder ved kronprinsparrets datter prinsesse Josephines dåb i Holmens Kirke i København.
Samme år, som en efterhånden ti år lang og voldsom strid startede i hans hustru, prinsesse Camillas familie.
Søster indledte retssag
Ifølge magasinet Tatler var det dengang prinsesse Camillas søster, Christiana, der indledte en retssag om familieformuen.
Familiefejden begyndte i sin tid med, at søstrenes mor, den italienske filmstjerne Edoarda Crociani i 1987 etablerede en fond, the Grand Trust, til fordel for sine døtre.
Frygtede at blive udelukket
Edoarda var enke efter den ekstremt velhavende italienske forretningsmand, Camillo Crociani, der døde i 1980, og efterlod sig en kæmpe formue, inklusive en større kunstsamling.
Og da omkring 750 millioner pund og kunst blev trukket ud af fonden i 2010 og overført til Edoarda, frygtede Christiana, at hun blev udelukket fra at arve familiens formue og at den i stedet blev givet til hendes søster, prinsesse Camilla, der bor med sin mand og to døtre i Monaco.
Dårligt forhold til mor
Derefter indledte Christiana i 2011 retssagen, hvor hun blandt andet fortalte om sit dårlige forhold til sin mor, som hun mente var bange for at være alene og derfor kontrollerede sin familie med penge.
I 2017 blev Edoarda og banken BNP Jersey, der begge var formueforvaltere, af retten beordret til igen genopbygge fonden, hvilket inkluderede Paul Gauguins milliondyre mesterværk Hina Maruru fra 1893.
Søgen efter værdierne
I den forbindelse blev prinsesse Camilla, 49, også beordret til at videregive detaljer om sin mors formue til BNP Jersey.
Men prinsesse Camilla nægtede efter sigende at afsløre, hvor maleriet og andre værdier befinder sig.
Igennem sin advokat oplyste prinsessen dog, at der var mange af hendes mors værdier, hun ikke vidste, hvor befandt sig og at hun havde videregivet størstedelen af de efterspurgte dokumenter og oplysninger.
Fik millionbøde
Jersey Evening PostSagen fortsætter
Derudover kører Camillas søsters sag stadig og den forventes genoptaget i anden halvdel af 2021.