Kun anden gang i halvandet år: Intens oplevelse venter Mary
Danmark har de seneste måneder åbnet sig mere og mere efter en lang periode med nedlukninger på grund af pandemien.
Dermed er også kronprins Frederik og kronprinsesse Marys arbejdsliv igen blevet normaliseret, som man kan se i deres officielle kalender.
Rejser ud i verden
Det betyder blandt andet, at kronprinsparret atter kan rejse ud i verden på kongelige opgaver.
I morgen, tirsdag, er det kronprinsesse Mary, som for kun anden gang i halvandet år rejser på officelt besøg i udlandet.
[node:global_link:5
Intenst og tætpakket
Første gang hun rejste ud af Danmark efter pandemiens begyndelse var den 30. juni, hvor hun i Carrousel du Louvre i Paris deltog i det internationale topmøde Generation Equality Forum med Frankrigs præsident Emmanuel Macron som vært.
Nu venter næste intense og tætpakkede program kronprinsesse Mary, når hun tirsdag rejser til Milano i Italien som æresgæst ved Milan Design Week, der er verdens største årlige møbel- og designbegivenhed.
Altid velforberedt
Kronprinsesse Mary er altid velforberedt på sine opgaver og vil uden tvivl være 100 procent fokuseret, når hun henover to dage kaster glans over de danske produkter og designvirksomher.
Undervejs besøget kronprinsessen blandt andet den danske udstilling, hvor hun får fremvist danske bæredygtighedsprojekter og produkter, og hun vil også møde deltagende danske design-virksomheder, der udstiller i Milano, og høre om deres bud på bæredygtige løsninger og produkter.
Bæredygtighed
Formålet med besøget er at sætte fokus på danske traditioner inden for de kreative fag og samtidig fremme kendskabet til danske arkitektur- og designvirksomheders fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi samt til danske grønne kompetencer.
Den danske udstilling på Milan Design Week er blevet til i et samarbejde mellem den kongelige danske ambassade i Italien, Dansk Industri, Creative Denmark, Dansk Arkitektur Center, Realdania, VisitDenmark og de deltagende danske virksomheder.
I London
Udover det officelle arbejdsbesøg i Paris i juni, har kronprinsesse Mary, sammen med kronprins Frederik og prins Christian, også været i England denne sommer.
Således heppede det kongelige trio den 7. juli på landsholdet i herrefodbold ved EM-semifinalen mod England på Wembley i London.