Lise Baastrup mødte daværende kronprins Frederik i byen: Dét fik ham til at grine
Det var helt tilfældigt, at Lise Baastrup mødte daværende kronprins Frederik på en bytur i Aarhus, da hun i sin tid gik på skuespillerskolen.
Anledningen var ifølge komikeren, at de begge var ude for at drikke øl, fortæller hun til BT.
Hun var der med sine skolekammerater, og han var der med sine jyske venner.
De to selskaber talte sammen i en halv times tid, og ovre i hjørnet sad en gut, der ikke så ud til at have en fest.
Lise Baastrup og kong Frederik: Flink mand
Lise Baastrup mindes, at hun bemærkede PET-vagten og spurgte kong Frederik, om ikke det var en lang aften at skulle sidde vagt.
– Så sagde han: "Arh, jeg har da ikke nogen PET-vagt med". Så sagde jeg: "Hvad med ham med øresneglen, der sidder og læser Femina?". Så kunne han ikke lade være med at grine lidt, fortæller Lise Baastrup og tilføjer:
– Flink mand, det må man give ham.
Lise Baastrup er snart aktuel i DR's tv-serie "Orkestret", der har premiere den 12. april.