Mange havde håbet på det: Derfor var de kongelige børn ikke med til vagtskiftet
Solen viste sig fra sin bedste side, da kong Frederik og dronning Mary trådte ud på hovedtrappen ved Graasten Slot fredag middag.
Her overværede kongeparret vagtskiftet, der fandt sted kl. 12.00.
Kongefamiliens hund Coco var også med på slotstrappen, hvor den kunne nyde vagtskiftet og musikken fra første parket.
Ingen af kongeparrets fire børn var med til vagtskiftet, fortæller BILLED-BLADETs hofreporter Ulrik Ulriksen.
- Fra kongehusets kommunikationsafdeling anser man det med børnene som noget helt privat. Min fornemmelse er, at kongeparret har ønsket, at denne dag skulle være deres og de lokales. Og altså uden børnene, fortæller Ulrik Ulriksen.
- Og det er jo sommerferie, og man kan jo forestille sig, at kong Frederik og dronning Mary har ønsket, at børnene skulle have lov til at have fri og nyde den privat ferie i Sønderjylland.
Flere af børnene nemlig med i Gråsten, men var altså ikke med på trappen med mor og far ved vagtskiftet.
- Faktisk så det ud som om, at tvillingerne blev kørt væk fra slottet lige inden det store vagtskifte. De har nok gang i nogle fede sommerplaner og laver noget på egen hånd.
Kronprins Christian er også med på det sønderjyske slot.
- Der var nogle lokale, der fortalte, at kronprinsen har haft nogle venner på besøg på slottet. Han er også i fuld gang med sin sommerferie og fortsætter bare med at holde den helt privat.
- Og det er sikkert efter aftale med hans forældre, slutter Ulrik Ulriksen med et smil.