Marie og Joachim mødte George Michael
Superstjernen George Michael havde en ekstra oplevelse i ærmet til Marie og Joachim, da de ankom til Parken for at overvære hans koncert, der var det absolutte farvel efter en lang og forrygende karriere. Sangeren inviterede simpelthen det kongelige par ind i det allerhelligste inden koncerten.
Ifølge MSN StarLounge fik Marie og Joachim sig lidt af en oplevelse i omklædningrummet, hvor også Isabell Kristensen og hendes kæreste Kim Worsøe, der var arrangør af koncerten, var til stede, Der blev hyggesnakket med stjernen, og der var også tid til at par private snapshots til den kongelige opslagstavle.
Dermed kan Joachim og Frederik passende prale om kap ved næste lejlighed. Frederik og Mary var for få måneder gæster i Kylie Minogues omklædningsrum, da hun gæstede Forum i København.