19. sep. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Mary åbner festival i Marokko

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary rejser snart til Marokko for at deltage i et helt særligt ungdomsseminar.

Marokko får den 3. oktober royalt besøg fra Danmark, når kronprinsesse Mary deltager i innovations- og dialogseminaret, Youth Innovation Summit, i storbyen Rabat.

I løbet af et par travle dage vil 100 udvalgte unge talenter fra Marokko deltage i et innovationsforløb.

Der vil være deltagelse af borgere, studerende, danske og marokkanske virksomheder, NGO’er samt marokkanske offentlige myndigheder.

Mary er æresgæst

Kronprinsesse Mary vil som æresgæst få æren af at åbne den afsluttende dialogfestival, hvor de unge talenter skal præsentere deres projekter for offentligheden.

Mary vil desuden deltage i forskellige arrangementer på festivalpladsen, herunder et motionsløb og en paneldiskussion med unge entreprenører.

Møder marokkanske talenter

Endelig vil kronprinsessen møde de unge marokkanske talenter for at drøfte de erfaringer, de har gjort sig.

Mary vil også bruge dagene i Marokko til at mødes med lokale partnere, danske virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Læs mere om: