Mary i New York-design til hyggeligt møde med præsidentparret
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik fik besøg af Islands præsidentpar onsdag eftermiddag, og til lejligheden var Mary sædvanen tro klædt yderst elegant.
Kronprinsesse Mary var elegant
Mest bemærkelsesværdigt var det at se kronprinsessen i helt nye, udsøgte bukser.
Mary var til lejligheden elegant i lys og let bluse over hvide højtaljede bukser fra det New York-baserede brand Proenza Schouler.
Modtagelse i Riddersalen
I Riddersalen i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg modtog kronprinsparret Islands Præsident Guðni Th. Jóhannesson og hans kone Eliza Jean Reid.
Kronprinsparret og præsidentparret poserede til et fint billede i Riddersalen, inden de satte sig ned og talte om ugens store begivenhed i København.
I København i særlig anledning
Præsidentparret er på besøg Danmark i anledning af Copenhagen 2021, der er fællesbetegnelsen for LGBTI+-begivenhederne WorldPride og EuroGames, og som afvikles i København indtil den 22. august.
Mary er protektor for begivenheden.