Midt i den sønderjyske ferie: Dronning Margrethe måtte tilbage til København
Dronning Margrethe har nydt fantastiske feriedage på Graasten Slot denne sommer, men mandag måtte Majestæten fra Sønderjylland til København i en helt særlig anledning.
Dronning Margrethe på Christiansborg Slot
Dronningen holdt den 1. august offentlig audiens på Christiansborg Slot i København.
Ved audiens er det muligt at takke for en orden eller medalje samt for kongelig udnævnelse eller afsked.
På kongehusets hjemmeside kan man se, hvem dronningen mødte ved den offentlige audiens i København.
Tak til Majestæten
Blandt de heldige og dygtige, der hilste på dronningen var departementschef i Udenrigsministeriet, ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som takkede for Kommandørkorset og udnævnelsen til departementschef
Desuden mødte Majestæten Brigadechef Nicolai Rauhe Kristensen, som takkede for Ridderkorset, Politidirektør i Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen, der takkede for takkede for Kommandørkorset samt Økonomikonsulent i Tønder Kommune Aike Katarina Kjær, der sagde pænt tak for Fortjenstmedaljen.