Midt i Margrethes juleferie: Politiet rykkede ud til Marselisborg Slot
Dronning Margrethe nyder dagene mellem jul og nytår på Marselisborg Slot i Aarhus.
Hver dag er der vagtskifte med de flotte gardere foran slottet klokken 12.00, og det har et par dage tiltrukket et stort publikum, hvilket i disse coronatider er et problem.
Dronning Margrethe får selskab
- Vi oplevede igen i dag at mange forsamlede sig derude. Vi har efter bedste evne forsøgt at holde folk samlet i mindre grupper, men det gode vejr taget i betragtning, er der rigtig mange, der søger derud, fortæller Bo Christensen, som er vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.
Flere patruljer til slottet
Netop Østjyllands Politi måtte rykke ud med flere patruljer ved Marselisborg Slot.
Politiet har henstillet til mere afstand mellem borgerne, som er ved Marselisborg Slot.
Vagtchef, Bo Christensen, opfordrer til, at man undlader at tage til Marselisborg Slot for at se vagtskiftet, da det er svært at holde afstand dér.
De mange besøgende har indtil nu fulgt politiets anvisninger.
Jul på slottet
Dronning Margrethe har i år nydt jul på Marselisborg Slot med prins Joachim, prinsesse Marie og deres fire sammenbragte børn.
Tilbage til Amalienborg
Den 30. december er dronning Margrethe tilbage i København på Amalienborg, hvor fra Majestæten dagen efter leverer sin nytårstale.