Nedtællingen er startet: Nu er der kommet masser af spændende nyt om kongeparrets sommerplaner
For tiden fylder De Olympiske Lege meget i kong Frederiks og dronning Marys kalender.
Men snart venter en anden stor begivenhed, årets sensommertogt, hvor planen er, at kongeparret besøger fire heldige kommuner rundt omkring i Danmark i slutningen af august med Kongeskibet Danmark.
Hele programmet
Og nu er hele det spændende program for sensommertogtet offentliggjort på hjemmesiderne hos de kommuner, der få besøg i år.
Togtet indledes den 19. august i Bornholms Regionskommune, hvorefter kongeparret besøger Ærø Kommune den 20. august og Assens Kommune den 21. august.
Årets sommertogt afsluttes med besøg i Vejle Kommune den 22. august.
Her kan du klikke dig ind på de forskellige programmer for kongeparret for de forskellige byer:
Siden Christian 9.s tid har Kongeskibet om sommeren været benyttet til togter til forskellige danske byer, og med Kongeskibet Dannebrog som residens har den kongelige familie gennem årene besøgt store dele af Kongeriget. Traditionen er siden blevet videreført af Christian 10., Frederik 9., Hendes Majestæt Dronning Margrethe og nu også kongeparret.