Netop afsløret: Prins Joachim og prinsesse Marie skal med til nytårskur og -taffel
Julen står for døren, men i den kongelige familie er der også andre store begivenheder, som er lige på trapperne. Ikke mindst begynder 2025 som sædvanlig med nytårskur og -taffel, og kongehuset har netop afsløret nyt om den kongelige deltagelse.
På kongehusets hjemmeside fremgår det nemlig nu, at prinsesse Marie og prins Joachim deltager.
Parret bor ellers til daglig med deres to fælles børn i USA, og julen skal de tilbringe sammen med prinsessens familie i Frankrig.
Men nu står det klart, at vi også herhjemme inden længe får glæde af prinseparret, som formentlig har både grev Henrik og komtesse Athena med i Danmark.
Nytårskuren og -taflet den 1. januar er det første, hvor kong Frederik og dronning Mary er værter. Foruden kongeparret deltager prinseparret, dronning Margrethe, kronprins Christian og prinsesse Benedikte.