Nu er de samlet igen: Se alle billederne af hele den kongelige familie til julegudstjeneste
Aarhus Domkirke danner i dag rammen om en af dronning Margrethes faste juletraditioner: Nemlig gudstjeneste juleaften og i de efterfølgende dage.
Søndag eftermiddag ankom dronningen til julegudstjeneste i Aarhus Domkirke.
Hun var dog ikke alene – hun var nemlig omgivet af masser af kærlighed.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var også til stede sammen med deres børn, ligesom prins Joachim og prinsesse Marie var der sammen med deres fælles børn.
Se alle billederne af den kongelige familie til julegudstjeneste i galleriet øverst i artiklen.
Efter gudstjenesten tager hele den kongelige familie tilbage til Marselisborg Slot, hvor de skal fejre jul.
Modsat mange andre danskere, er der dog én ting, som de ikke gør i aften. De danser nemlig ikke om juletræet.
Det afslørede kongehuset tidligere på ugen.
”I modsætning til mange danskere, danser Dronningen og den kongelige familie ikke om træet, men nyder i stedet synet og duften af det tændte juletræ,” skrev kongehuset på Instagram.