Nu er det afsløret: Her er kong Frederik 10.s nye monogram
Hele livet har kronprins Frederik vidst, at han en dag skulle være Danmarks konge, og nu er dagen så kommet.
Fra søndag den 14. januar er kronprins Frederik regent, og med det følger der mange nye ting.
Foruden den nye titel har han blandt andet også fået et nyt monogram, som netop er blevet afsløret.
Kongehuset skriver følgende om monogrammet:
"Det kongelige navnetræk er fastsat af Hans Majestæt Kongen i Statsrådet den 14. januar 2024. Det kongelige navnetræk, også kaldet monogram, består af to spejlvendte F’er, hvorimellem der er placeret romertallet X (10), det hele kronet af kongekronen. Navnetrækket er valgt af Kongen og er designet og tegnet af kgl. våbenmaler Ronny Skov Andersen med digital bistand fra tegner Stefan Lægaard.
I den kommende tid vil Kongens navnetræk afløse Hendes Majestæt Dronning Margrethes en lang række steder. Det kongelige navnetræk anvendes blandt andet på kongelige reskripter, Livgardens skilderhuse og skulderstropper, på Gardehusarregimentets sabeltasker og valdrap (sadeldækken) og i en lang række andre sammenhænge.
Processen med at udskifte det kongelige navnetræk vil forventeligt strække sig over en længere periode".
Se det herunder: