Læs også
Rygterne svirrer om stor royal begivenhed: Margrethe og kronprinsparret får Felipe og Letizia på besøg
Dronning Margrethe og kronprinsparret får fint besøg fra Spanien i november.
Det er netop blevet meldt ud af kongehuset:
”Efter indbydelse fra Hendes Majestæt Dronningen aflægger Spaniens Kongepar Hans Majestæt Kong Felipe og Hendes Majestæt Dronning Letizia statsbesøg i Danmark den 6.- 8. november 2023.
Kongeparret vil være ledsaget af den spanske udenrigsminister og en erhvervsdelegation under statsbesøget. Erhvervsdelegationen vil have fokus på dansk-spanske samarbejdsområder inden for blandt andet grøn omstilling, medicinalindustri og shipping.”
Den seneste tid har der både i Spanien og i Danmark været gang i forberedelserne til Felipe og Letizias besøg i København, hvor der venter et flot program.