Nu går det løs ved Versailles: Prinsesse Benedikte tager snart af sted
Prinsesse Benedikte kommer til De Olympiske Lege i Paris for at følge nogle af de danske udøveres jagt på medaljer.
Benedikte ankom mandag den 22. juli til Graasten Slot i Sønderjylland.
Her har hun nydt gode dage i selskab med sine to søstre dronning Margrethe og dronning Anne-Marie.
Snart skal prinsesse Benedikte til Paris i Frankrig for at følge OL helt tæt på.
Prinsesse Benedikte elsker dressur
For prinsesse Benedikte vil det helt sikkert være interessant at følge med i dressurkonkurrencen, hvor de danske deltagere skal på banen i kvalifikationsrunden allerede i morgen.
Her skal Nanna Skodborg Merrald på banen i morgen formiddag, mens Daniel Bachmann Andersen rider kvalifikation om eftermiddagen tirsdag.
Og onsdag formiddag skal stjernen Cathrine Laudrup-Dufour så i ilden i kvalifikationsrunden.
Lørdag til og med tirsdag afgøres det, hvem der vinder medaljer i de forskellige dressurkonkurrencer, og her vil prinsesse Benedikte sikkert være på plads i Versailles, hvor konkurrencerne i ridesport afvikles.