26. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Nu kan det ses: Kronprinsesse Mary er nået ud til hele verden med sit budskab

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
For kronprinsesse Mary er det med arbejdet i Mary Fonden helt afgørende at vise, at det er vigtigt at hjælpe børn, der vokser op i en familie med vold.

Kronprinsesse Mary har siden stiftelsen af Mary Fonden i 2007 arbejdet med mange vigtige fokusområder.

Mary Fonden har blandt andet sat fokus på børn, der vokser op i en familie med vold.

Disse børn skal støttes og deres familier skal hjælpes ud af den voldsspiral, der kan ødelægge ethvert familiefællesskab.

Mary og Kate på arbejdsbesøg sammen

I forbindelse med, at Storbritanniens hertuginde Catherine af Cambridge i den forløbne uge var på arbejdsbesøg i Danmark, var kronprinsesse Mary og Kate på besøg i Danners Krisecenter i København.

Her var Mary Fondens særlige rygsække til børn på krisecentre omdrejningspunktet for besøget.

Sådan skriver Mary Fonden om rygsækkende til børn på krisecentret:

“Hvert år uddeler vi 2.000 rygsække til de mange børn, der kommer på krisecenter med deres mor. Rygsækkene er både en hjælp til de mange børn, der kommer på krisecenter uden noget. Men den er også et pædagogisk værktøj for krisecentermedarbejderne og en symbolsk gestus over for børnene om, at de bliver set og hørt, og at ingen børn skal vokse op i en familie med vold.”

Opslagene på Mary Fondens Instagram-profil får altid mange positive kommentarer med på vejen af mange danske følgere.

International fokus på Mary Fonden

Dermed når kronprinsesse Marys og Mary Fondens budskab altid vidt og bredt ud herhjemme, men denne gang kan det tydeligt ses, at der er international fokus på Instagram-opslaget om rygsækkene til børnene på krisecentret.

Det er naturligvis på baggrund af, at to store profiler som Mary og Kate sammen sætter fokus på emnet.

Kommentarerne går dog ikke kun på kronprinsessen og hertuginden men i lige så høj grad på det særlige tema og budskab, de sætter fokus på – at børn i voldsramte familier skal hjælpes, og at vold i familien skal stoppes, inden problemerne eskalerer og kommer ud af kontrol.

På Mary Fondens Instagram-profil er der mange positive kommentarer fra både Danmark og det store udland til opslaget med besøget på Danner Krisecenter i København.

– Tak for Deres vedholdende fokus for børn og kvinder – og for at dele engagementet med Deres kollega, ven og familie i Det Britiske Kongehus, lyder det i en kommentar, men et par andre engelsktalende følgere skriver “bravo til jer alle og til begge kongelige kvinder” samt “kronprinsesse Mary er en drøm, og hertuginde Catherine er folkets hertuginde, en rigtig powerduo” og endelig “forhåbentlig vil hertuginde Catherine bringe dette videre til Storbritannien, vi ser frem til at følge projektet”.

Stærkt partnerskab

Også på det danske kongehus’ Instagram-profil og Facebook er der positive kommentarer fra danske og mange udenlandske følgere, der roser det vigtige arbejde, kroprinsessen udfører med Mary Fonden.

– Det var fantastisk at få mere at vide om det gode arbejde, som Danner Huset står for, lyder det i en kommentar fra en engelsktalende følger, men andre engelsktalende følgere og fans skriver “Sikke et kraftfuld partnerskab, kronprinsessen og hertuginden har skabt sammen, begge er passionerede i forbindelse med kvinder og børns trivsel og velvære” samt “to stærke kvinder og rollemodeller”.

Læs mere om: