Nu reagerer danskerne på trist nyhed fra dronning Margrethe
For dronning Margrethe er det altid en stor fornøjelse at afholde Hæderstegnsmiddag på slottet, så Hendes Majestæt havde naturligvis set frem til denne begivenhed i næste uge fredag den 11. marts på Amalienborg.
Onsdag kom der dog en trist melding fra dronningen, hvilket blev meldt ud på kongehusets hjemmeside.
Dronning Margrethe aflyser
I lyset af situationen i Ukraine besluttede Hendes Majestæt dronningen at aflyse Hæderstegnsmiddagen for Flyvevåbnet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Middagen skulle have været afholdt på Frederik 9.s fødselsdag den 11. marts i Christian VII’s Palæ på Amalienborg med deltagelse af dronning Margrethe samt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, så der var virkelig lagt op til en stor aften.
Danskerne har kæmpe respekt for dronningen
På kongehusets Instagramprofil og Facebook er der mange kommentarer til dronningens beslutning, og der er stor enighed om, at det er den rette beslutning i denne vanskelige tid.
- Vi har en fantastisk dronning, der viser rettidig omhu, lyder det i en af mange positive kommentarer, mens andre skriver “god stil Margrethe”, “klog beslutning” samt “respekt for vores dronning” og “respekt, Deres Majestæt”.