Nu skal Mary være alene med børnene
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik har sammen med deres fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent nydt en herlig sommerferie, der har budt på EM-fodbold med Danmarks landshold og hygge under lune himmelstrøg.
Mary må undvære Frederik
Den næste uges tid er kronprins Frederik væk fra familien, og derfor skal kronprinsesse Mary nyde et par dage alene sammen med de fire børn.
Fra den 19. til den 26. juli 2021 vil kronprins Frederik ifølge planen være til stede ved De Olympiske Lege i Tokyo Japan for at deltage i Den Internationale Olympiske Komités generalforsamling samt overvære åbningsceremonien den 23. juli.
Plejer at være med Frederik til OL
Under normale omstændigheder ville kronprinsesse Mary være med til OL.
Det har hun været både i 2004, 2008, 2012 samt i 2016 ved Legene i Rio de Janeiro.
På grund af corona-situationen er meget dog helt anderledes under OL i Tokyo, så kronprinsessen tager ikke med til De Olympiske Lege denne gang.
I stedet sommerhygger hun sammen med prins Christian og prinsesse Isabella samt tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent, der nok følger med på tv, når OL skydes i gang den 23. juli.