Ny markering af dronningens store dag: Margrethe på sølvmønt
Nationalbanken markerer på fornem vis dronning Margrethes 50-års Regeringsjubilæum den 14. januar 2022 med udsendelsen af en erindringsmønt.
Dronning Margrethe på erindringsmønt i sølv
På forsiden af mønten er der et nyt portræt af dronningen.
Portrættet er udformet af billedhuggeren Kathrine S. Moseholm, og det er inspireret af papirklip.
Kongehuset har på den royale Instagram-profil præsenteret erindringsmønten i sølv.
På bagsiden af mønten er der et mønster skabt af tallet 50 som et symbol på jubilæet.
Bagsidemotivet er skabt af Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen.
Tre slags mønter
Erindringsmønten udkommer i tre udgaver.
Den mest eksklusive er en 500-krone sølvmønt.
Og så er der en 20-krone til almindelig cirkulation og en 20-krone, hvor motivet står ekstra skarpt.
Mønterne kan fra på fredag den 14. januar købes i Den Kgl. Mønts webshop.