3. jul. 2024
Af Majken Munk

Nybagt student ønskede Mary tillykke med Christian: Roser dronningen til skyerne for hendes reaktion

Dronning Mary
Dronning Mary og Aviana Brask Møller
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Da kong Frederik og dronning Mary besøgte Sisimiut på deres besøg i Grønland, fik dronningen en sød hilsen til sin søn kronprins Christian.

Kong Frederik og dronning Mary indledte lørdag deres første officielle besøg i Grønland som kongepar.

Med sig har de prins Vincent og prinsesse Josephine.

På onsdagens program var blandt andet at familien skulle besøge byen Sisimiut, hvor de blandt andet besøgte et museum, en hundeby samt en rundvisning i byen.

Men på programmet var også et besøg på KTI Tech College.

Her mødte den nybagte student Aviana Brask Møller, der blevet student fra Nordatlantisk Gymnasieklasse.

Det skriver DR.

Den nybagte student fik mulighed for kort at tale med dronning Mary, og her benyttede Aviana Brask Møller sig af muligheden for at sige tillykke til dronningen, der jo også har en nybagt student i familien.

Kronprins Christian fik sin studenterhue på mandag den 24. juni.

En video bragt af DR viser, at dronning Mary spurgte interesseret ind til Aviana Brask Møller.

Hun ville vide, hvornår hun var blevet færdig, og så ønskede hun selvfølgelig hende tillykke med huen.

Dronning Marys væremåde fik også meget ros fra den nybagte student.

- Jeg synes, at det er meget smukt, at hun er så imødekommende, hele kongefamilien, fortalte Aviana Brask Møller til DR.

Kong Frederik og dronning Mary i Sisimiut
Kong Frederik og dronning Mary besøgte KTI Tech College Grønland, hvor Aviana Brask Møller møder dem.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret sluttede besøget i Sisimiut af med en reception på Kongeskibet Dannebrog.

I besøget er der ikke programpunkter onsdag den 3. juli, da det er en transportdag. Kongeparret besøger Nuuk fra torsdag, hvor de ankommer om formiddagen lokal tid.

Læs mere om: