Nye billeder fra Frankrig: Prinsesse Marie til vigtigt møde om samarbejde
Den seneste tid har været hård for prins Joachim, prinsesse Marie og deres familie, efter dronning Margrethe meldte ud, at Joachims efterkommere ville miste deres titler som prinser og prinsesse.
Smilet er heldigvis tilbage på prinsesse Maries læber – det kan ses på helt nye billeder taget af Den Danske Ambassade i Frankrig, hvor prinsessen arbejder.
Prinsesse Marie har siden oktober sidste år været Særlig Kulturrepræsentant på ambassaden, og det var i det virke, hun i denne uge har været på besøg i Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.
Her mødte hun bl.a. Bordeaux’ borgmester og hans samarbejdspartnere for at tale om kultur, og hvordan man kan forene den danske kultur med den franske.
Helt konkret mødtes prinsesse Marie med en række samarbejdspartnere for at tale om samarbejder på tværs af kulturerne.
Derfor besøgte prinsesse Marie en række kulturinstitutioner i byen, hvor der stod gode samtale om netop kultur på programmet.
Se billederne fra prinsesse Maries besøg herunder.