Nye billeder vækker opsigt: Komtesse Athena trækker overskrifter i udlandet
Onsdag fyldte komtesse Athena i det danske mediebillede, da kongehuset markerede komtessens 12-års fødselsdag ved at offentliggøre spritnye billeder fra prinsefamiliens hjem i USA.
Her kunne man se fødselaren, som i hvid vintersne og højt solskin var blevet fotograferet foran familiens hus sammen med sin tro følgesvend, hunden Cerise.
Fødselsdagen er heller ikke gået ubemærket hen udenfor landets grænser, og den 12-årige komtesse Athena trækker overskrifter i flere udenlandske medier.
Under overskriften ”Dronningens barnebarn fotograferet hjemme i USA” beskriver den amerikanske udgave af det spanske magasin HOLA! de nye billeder, ligesom de berører, hvordan Athena mistede sin kongelige titel sidste år, og hvordan hun og hendes storebrødre ellers var savnet ved kong Frederiks proklamation tidligere på måneden.
Det samme gør mediet People og Daily Mail, mens Svensk Dam har en anden tilgang.
For også i vores naboland Sverige har man fået øjnene op for fødselsdagsbillederne, men her hæfter man sig ikke nærmere ved komtessen i det hvide vinterlandskab, men snarere hvordan hendes liv har udviklet sig det seneste halvandet år, siden udmeldingen om de kongelig titel og de ændringer der fulgte i kølvandet. Her tager Svensk Dam udgangspunkt i fællestrækkene med deres egen prinsesse Estelle, der blot er en måned yngre end den danske komtesse.
Det gør de under overskriften ”De nye billeder af Estelles brylling viser: Så forskellige er deres liv”, der nok kræver en forklaring i sig selv. ’Bryllinger’ er nemlig den svenske betegnelse for børnebørn af fætre og kusiner. Så Athena er den svenske prinsessens ’brylling’ forstået på den måde, at dronning Margrethe er kusine til kong Carl Gustaf.
I artiklen deler de også billeder Athena og Estelle fra oktober, hvor de som de yngste deltog i kronprins Christians 18-års.
Udover kongehuset har storebror grev Nikolai delt fødselsdagsbilleder af sin 'yndlings lillesøster'. Også denne personlige og kærlige markering af fødselsdagen bliver bemærket og beskrevet i de udenlandske medier.