Nyhed fra Graasten Slot: Dronning Margrethe nyder synet af de smukkeste blomster ud mod søen
For dronning Margrethe er sommeren helt perfekt i denne tid.
Majestæten nyder ferien på Graasten Slot, og der har allerede været meget at glæde sig over i det sønderjyske.
Dronningen har først og fremmest godt selskab på Graasten Slot af sin søster prinsesse Benedikte.
Dronning Margrethe elsker skærmliljer
Og så er der sket meget nyt på og ved slottet, og det er sikkert noget, som glæder dronningen.
Der er blandt andet flere nye tiltag i gang i Den Kongelige Køkkenhave.
Og så kan dronningen og prinsesse Benedikte glæde sig over, at der denne sommer står fire kæmpestore krukker med helt ekstraordinært smukke skærmliljer, Agapanthus, i blomst på terrassen ud mod søen.
De særlige skærmliljer har sjældent været set smukkere end denne sommer, hvor der har været både sol og regn i rige mængder.