Nyt billede: Se prinsesse Benedikte heppe på OL-deltagere
Lige som en masse andre gør, sidder prinsesse Benedikte for tv-skærmen og hepper på de danske dressurryttere, som den 28. juli ridder individuelle præstationer efter tirsdagens fjerdeplads for det danske dressurhold.
Prinsesse Benedikte ville gerne selv have været i Tokyo, men pandemien og strenge restriktioner gjorde, at den drøm måtte droppes. I stedet følger prinsessen dressur-rytterne på nærmeste hold via tv-transmissioner.
Når prinsessen, der er en kendt heste-elsker, er ekstra interesseret i dressur, skyldes det, at prinsesse Benediktes datter, prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, er til OL i Tokyo som landstræner for det danske dressur-landshold.
Inden prinsesse Nathalie i 2017 blev landstræner, var hun selv en dygtig dressurrytter, der har repræsenteret Danmark ved OL, hvor prinsessen vandt bronze i holddressur.
At følge datterens succes betyder meget for prinsesse Benedikte, der selv i mere end 30 år har været protektor for Dansk Rideforbund.
Prinsesse Benedikte er også protektor for Dansk Varmblod, Hestens Værn og World Breeding Federation.
Se det dejlige kongelige heppe-billede fra Berleburg her: