23. feb. 2024
Af Marianne Singer

Nyt fra kongehuset: Dronning Mary ansætter tidligere nær medarbejder som rådgiver

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Birger Storm
Kong Frederik og dronning Mary byder dronningens tidligere nære medarbejder fra Mary Fonden velkommen i deres nye hof.

Dronning Mary kan glæde sig over igen at skulle til at samarbejde tæt med en person, der også tidligere har været en nær medarbejder til hende.

Således er Heidi Krumhardt Mortensen i februar blevet ansat i en nyoprettet stilling som rådgiver i D.M. (Deres Majestæter) Kongeparrets Sekretariat.

Hos Mary Fonden i mange år

Heidi Krumhardt Mortensen har tidligere arbejdet for Mary Fonden, som dronning Mary er formand for, i knap ni år fra januar 2012 til og med juli 2020.

Først som kommunikationschef indtil august 2019 og derefter som udviklings- og analysechef på deltid indtil juli 2020.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-23/mary-i-vuggestue-dm0101-2018.jpg
Heidi Krumhardt Mortensen på opgave med daværende kronprinsesse Mary i en daginstitution i Vallensbæk i 2018.
Foto: Dan Mariegaard

Efter at have forladt Mary Fonden i 2020 blev Heidi Krumhardt Mortensen medlem af bestyrelsen af GirlTalk.dk, en nonprofitorganisation, der arbejder for at hjælpe udsatte unge kvinder og piger mellem 12-24 år.

Her er hun stadig medlem af bestyrelsen, mens hun også er tilknyttet organisationen Thoravej 29, og har kommunikationsvirksomheden Krumhardt.

På Heidi Krumhardt Mortensens LinkedIn-profil oplyser hun, at hendes fokusområder er "Ledelsesrådgivning", "Præsentationsteknik" og "Tekstforfatning".

Læs mere om: