Nyt fra kongehuset: Frederik og Mary glæder sig til mere Royal Run
Der er lagt op til endnu en kæmpe folkelig motionsfest, når der afvikles Royal Run i 2022.
Hele fem byer får kongeligt besøg, når Royal Run vender tilbage 2. pinsedag næste år.
Frederik og Mary kan glæde sig til nye byer
Og der er er faktisk to debutanter, der sammen med et par gengangere er klar til at byde danskerne velkomne til verdens største royale løbefest.
Kolding og Næstved er de to debutanter, der har meldt sig klar til at byde velkommen til den kongelige løbefest 2. pinsedag.
Aarhus var værter for Royal Run i 2018 og 2019 og vender altså tilbage efter et par års pause, mens Aalborg og København/Frederiksberg er klar til at gentage succesen for fjerde gang i træk.
Kronprinsfamilien fører an
Royal Run, der traditionen tro har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og kronprinsparrets børn som frontfigurer, arrangeres i et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik.
TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er med som strategiske partnere.
Tilmelding til Royal Run begynder den 16. december kl. 12:00, og foregår via Royal Runs hjemmeside: royalrun.dk.
Frederik glæder sig
- Det er en fornøelselse at se, hvor stort Royal Run er blevet. Jeg glæder mig til sommer, når vi igen skal løbe Royal Run sammen, lyder det fra kronprins Frederik i en lille video, som nu kan opleves på kongehusets Instagram-profil.