Overraskede på talerstolen: Her afslører prinsesse Marie en hidtil ukendt side af sig selv
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
- Jeg har et rigtig højt sanseindtryk, og det kan være et handicap i vores modernes samfund, også for mig, forklarede prinsesse Marie først på talerstolen under Autismeforeningens store SIKON-konference, der fandt sted i Odense mandag morgen, og efterfølgende til pressen ved afgang.
Prinsesse Marie kom meget passende ind på den hidtil ukendte side af sig selv på konferencen, der i år havde overskriften: "Autisme og sanserne".
Rigtig mange autister kæmper med sanseforstyrrelse.
Derfor blev der denne dag heller ikke klappet højlydt i salen men i stedet brugt mere stilfærdige "jazz hands" som bifald.
Se den fine video med prinsesse Maries tale og besøg ved forskellige stande øverst i artiklen
Udover at tale ved autismekonferencen som protektor uddelte prinsesse Marie også årets Autismepris, der gik til Dorthe Hölck.
I år var 18 forskellige kandidater indstillet af medlemmerne til Autismeprisen.
Autismeprisen består af et diplom, 10.000 kroner og en skulptur/kunstværk udformet af en eller flere på spektret.
Autismeprisen gives til den person der laver/har lavet en ekstraordinær indsats for at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med autisme. Prisen kan kun tildeles til personer der er bosiddende i det område Autismeforeningen geografisk dækker (lige nu Danmark og Grønland).
SIKON-konferencen er en af Europas største autismekonferencer, og igen i år er 750 fagfolk, autister og pårørende samlet til to dage med interessante oplæg med viden, forskning og indefra perspektiver på autisme.