Læs også
Efter sygemelding: Kronprins Haakon afslører, hvordan det går med kronprinsesse Mette-Marit
Der var fart på, da norske kronprins Haakon tirsdag besøgte para-idrætscenteret i Trøndelag.
Anledningen var, at der for første gang inkluderes paraatletiske sportsgrene til Ski-VM, der afholdes i Trondheim i 2025, og derfor slog kronprinsen vejen forbi Norges første para-idrætscenter for at give sig i kast med sportsgrene, som han nok ikke har prøvet før.
På Instagram afslører det norske kongehus, at kronprins Haakon, der er regent i Norge i disse dage, blandt andet prøvede kræfter med indendørs volley, kørestolshåndbold, kørestolscurling, gymnastik og fodbold.
Disciplinerne involverede naturligvis, at man sad i kørestol, og kronprins Haakon indtog sit "fartøj" med et smil.