27. mar. 2022
Af Marianne Singer

Overvældet af følelser: Denne sang fik tårerne til at bryde frem hos dronningen og hendes søstre

Dronningen og hendes søstre ved det store gallashow "Palæerne danser" søndag aften. Udsnit af kongehusets billede, der er blevet delt på de sociale medier. 
Dronningen og hendes søstre ved det store gallashow "Palæerne danser" søndag aften. Udsnit af kongehusets billede, der er blevet delt på de sociale medier.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
En helt særlig sang gav dronningen og hendes søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, blanke øjne under TV2's gallashow "Palæerne danser" søndag aften.

For dronningen og hendes søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, blev det en følelsesladet aften, da de søndag inviterede indenfor i dronningens hjem, Christian den 9. palæ, for at markere, at det var tiende og sidste gang, at de uddelte Dronning Ingrids Hæderslegat.

Det skete med et vanvittig flot og forrygende gallashow "Palæerne danser", som TV2 sendte live.

Rørende øjeblik

Under de mange optrædener inde i palæet, som de kongelige søstre nød fra første række, gjorde særligt én sang stort indtryk.

Således sad alle tre søstre og lyttede med blanke øjne og sagte smil, da de tidligere legatmodtagere Sinne Eg og Nicolai Elsberg med magiske stemmer sang klassikeren "Den allersidste dans" komponeret af Kai Normann Andersen og med tekst af Børge Müller.

En fantastisk og rørende afslutning på en helt vidundelig aften.

Smukke rammer

Amalienborgs fire palæer kunne søndag aften opleves på en helt ny måde, da dronningen og hendes to søstre bød velkommen til festforestillingen ”Palæerne Danser”, der blev sendt direkte på TV2.

De tre søstres mor, dronning Ingrid, havde et særligt ønske om at lade de fire palæers riddersale danne ramme om hver sin koncert.

Og det blev til virkelighed søndag aften, da der var premiere på fire balletstykker, hvor tidligere modtagere af Dronning Ingrids Hæderslegat dansede, sang og spillede musik i de historiske sale samt flotte live-optrædener i dronningens palæ.

Læs mere om: