På dét punkt kommer kong Frederiks nytårstale til at ligne dronning Margrethes: Vi kommer til at tale om det bagefter
Det er alt for spændende, hvad kong Frederik kommer til at sige i sin nytårstale, og hvilken tilgang han har til talen i det hele taget.
BILLED-BLADETs hofreporter Ulrik Ulriksen minder os alle om, at kong Frederik faktisk har løftet sløret for, hvordan kongen ser på nytårstalen, i sin bog "Kongeord", der blev udgivet kort tid efter tronskiftet.
- Frederik siger selv, at dronning Margrethe har sin facon, og han har sin egen, og han understreger også, at der jo ingen regler er for, hvad en nytårstale skal indeholde. Det betyder vel, at kongen kommer til at byde på noget nyt, og han vil angribe det med nytårstalen på en anden måde end dronning Margrethe, siger Ulrik Ulriksen.
Han tager fat i et helt specielt emne
Helt nyt bliver det dog ikke, lover Ulrik Ulriksen:
- Overordnet vil han dog ligesom dronning Margrethe byde på nogle tanker om året, der gik i Danmark, rigsfællesskabet og kongehuset. Og så tror jeg, at kongen vil taget fat i et eller andet specielt emne, som vi alle sammen kommer til at tale om bagefter. Sådan gjorde dronning Margrethe også i sine nytårstaler. Jeg tror, at Frederik, ligesom Margrethe har haft succes med, vil komme med et udsagn eller en sætning, som vi kommer til at tale om bagefter.