21. aug. 2024
Af Sofie Nymand

På med kittel og beskyttelsesbriller: Sådan ser vi sjældent kong Frederik og dronning Mary

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Vi ser dem oftest i galla eller aftendress, men i dag trak kongeparret i den hvide kittel.

Tøjet er måske nøje udvalgt til anledningen, og lokkerne sidder, som de skal. Men der er ingen vej udenom – sikkerheden skal være i orden.

Og derfor hoppede kongeparret glædeligt i kitlerne, da de onsdag eftermiddag lagde vejen forbi Forsyningsparken og Skoletjenesten Kredslab.

Besøget er en del af sommertogtet, som på tredjedagen er gået til Assens. Og her skulle kong Frederik og dronning Mary se Forsyningens nye lærings- og formidlingsrum, ligesom de sluttede sig til eleverne i Kredslab.

Kong Frederik og dronning Mary indgik aktivt i elevernes forsøg, og det var altså her, at briller og hvide kitler blev nødvendige. Og mens kongen beholdt sine hverdagsbriller på, iførte Mary sig et par beskyttelsesbriller.

Se billederne i galleriet her:

Kong Frederik og dronning Mary besøger eleverne i Kredslab

Når vi ser kongeparret, er de oftest i galla, et aftendress eller et stilrent hverdags-outfit. Det er sjældent, at de dukker op i ”forsker”-looket. Men det er hverken første gang eller højst usædvanligt.

Hvervet som kongelig indebærer virksomhedsbesøg og lignende, og det er derfor ikke første gang, at kongeparret besøger et laboratorie og trækker i kitlen.

Læs mere om: