17. jun. 2023
Af Karina Didriksen

På tur i golfvogn: Højt humør hos dronning Margrethe og det norske kongepar

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Dronning Margrethe og det norske kongepar besøger Lejre
Video: Lars H. Laursen
Dronning Margrethe nød en hyggelig dag med det norske kongepar, da de var på et privat besøg i Sagnlandet Lejre.

Dronning Margrethe, kong Harald og dronning Sonja fik en hyggelig køretur i en golfvogn, da de lørdag middag var på besøg i Sagnlandet Lejre nær Roskilde.

De tre kongelige blev sat af nogle meter fra den store, genskabte Kongehal, og så gik de selv resten af vejen.

83-årige dronning Margrethe støttede sig til sin stok, imens kong Harald gik ved siden af med sine to krykker i hænderne.

Begge regenter havde øjnene stift rettet mod jorden, så de ikke risikerede at snuble på den ujævne overflade.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-06-17/20230617_ll22821ff.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Et privat besøg

Humøret var højt hos dronning Margrethe, som havde glædet sig til at vise sine nære venner Lejre og den største Kongehal fra Vikingetiden.

Det var et privat besøg, og derfor havde pressen kun mulighed for at være med ved de kongeliges ankomst. Derefter kunne dronningen og det norske kongepar nyde resten af dagen i hinandens selskab.

Det royale besøg i Sagnlandet Lejre var ikke meldt officielt ud, så de turister, som tilfældigvis havde lagt vejen forbi, fik sig en glædelig overraskelse og flere stillede sig nysgerrigt op ved Kongehallen, hvor de havde et perfekt udsyn.

Se videoen øverst i artiklen fra det royale besøg i Sagnlandet Lejre lørdag den 17. juni.

Læs mere om: