Påskeminder med prins Henrik: Margrethe holder fast i tradition
Der er mange gode minder i den kongelige familie i forbindelse med påskeferien, som altid har bragt glæde til store og små royale familiemedlemmer.
Dronning Margrethe i Aarhus
I dag har kongehuset via de digitale platforme præsenteret en række skønne billeder med minder fra dejlige øjeblikke i den kongelige familie.
Dronning Margrethe er i anledning af påsken taget til det sydlige Aarhus på Marselisborg Slot.
Fra i dag og hen over påsken har dronningen residens på Marselisborg.
Den perfekte ramme
Det aarhusianske slot har gennem årene dannet en perfekt ramme om blandt andet dronningen og prins Henriks mange påske-ophold.
Denne tradition har dronningen videreført efter prins Henriks død.
Gode minder
På kongehusets sociale medier kan man nyde gode minder fra Marselisborg med prins Henrik og dronning Margrethe på et billede fra en solskinsdag på Marselisborg Slot i 2016.
Der er også et skønt familiefoto med Margrethe og Henrik samt sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim på Marselisborg Slot i 1974.
Frederik og Ingrid
Endelig er der blandt billederne fra dagens påskeopslag også et af kronprins Frederik (9.) og kronprinsesse Ingrid på Marselisborg Slot i 1935 kort tid efter deres bryllup.
Billedet er fra Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling.