Pludselig talte kronprinsesse Mary om sin far
To australske udvekslingsstuderende på Københavns Universitet modtog for et par uger siden The Crown Princess Mary Scholarship, der for 19. gang blev overrakt af kronprinsessen til en festlig begivenhed på universitetet midt i den danske hovedstad.
The Crown Princess Mary Scholarship blev indstiftet i forbindelse med Kronprinsparrets bryllup den 14. maj 2004, og legatet tildeles hvert år to studerende fra Københavns Universitets australske samarbejdsuniversiteter i forbindelse med deres ophold i Danmark.
Kronprinsesse Mary talte om sin far John
I år var det første gang i et par år, at legaterne blev uddelt, hvilket skyldes coronapandemien
Årets legatmodtagere var humaniora-studerende Eliya Neely fra The Australian National University og matematikstuderende Joel Finn Wills fra Monash University.
Midt i den hyggelige lille legatfest talte kronprinsesse Mary med et stort smil om sin far, John Donaldson, der ligesom Joel Finn Wills, altid har været vild med matematik.
– Joel du er utroligt engageret indenfor dit område af matematikken, og det kan jeg sætte mig ind i, for min far er matematiker, og han har altid været optaget af både det ene og det andet på det område, så han deler din passion for alt vedrørende matematik, sagde kronprinsessen.