For præcis 70 år siden ændrede dronning Margrethes liv sig for altid

Da både kronprins Frederik og prins Christian kom til verden, lå det fast, at de en dag skulle være konge af Danmark, men da dronning Margrethe blev født i 1940, var der ingen udsigter til, at hun en dag skulle være majestæt.

Dronning Margrethe blev født som en ’helt almindelig’ prinsesse, selv om hun var ældste barn af den senere kong Frederik og dronning Ingrid.

Årsagen var, at det dengang ikke var muligt at arve tronen, hvis man var en pige.

Sådan er det ikke længere, og i dag, mandag den 5. juni, er det præcis 70 år siden, at den dengang 13-årige prinsesse Margrethes liv ændrede sig for altid.

Grundlovsændringen i 1953 gjorde hende nemlig til tronfølger.

Den 28. maj 1953 skulle danskerne stemme om, hvorvidt der skulle indføres kvindelig arvefølge i tilfælde af, at den siddende regent ikke fik nogen sønner, hvilket kong Frederik og dronning Ingrid som bekendt ikke gjorde, og afstemningen endte med et smalt flertal, således at Margrethe blev tronfølger.

I biografien ”Undervejs” fortæller dronning Margrethe, at hun ikke husker, hvornår hendes forældre begyndte at fortælle om den mulige ændring af tronfølgeloven, men at hun husker sin første reaktion på afstemningen.

- Jeg husker til gengæld helt tydeligt min umiddelbare reaktion. Den var forfærdelse, fordi det mindede mig om, at jeg en dag ville miste far, fortæller hun i bogen.

Idet kong Frederik og dronning Ingrid ikke havde nogen sønner, var det frem til ændringen af tronfølgeloven i 1953 kongens bror, prins Knud, der havde udsigt til at blive konge, den dag hans storebror døde.

Hvis prins Knud var blevet konge, ville hans søn, som dengang hed prins Ingolf, blive ny tronfølger.

Skiftende regeringer ønskede at ændre tronfølgeloven, og efter lidt betænkningstid bakkede kong Frederik 9. op om forslaget, mens lillebroren prins Knud til gengæld strittede imod.

Ændringen af tronfølgeloven kom dog til folkeafstemning, og det førte som bekendt til, at kong Frederiks ældste datter blev dronning, da han døde i 1972.

Prins Knud, som efter grundlovsændringen i 1953 fik titel af arveprins, selv om han ikke skulle arve tronen, døde i 1976. Han kunne derfor have været konge i fire år, hvis ikke tronfølgeloven var blevet ændret.

I 2009 var tronfølgeloven atter til folkeafstemning. Resultatet betød, at tronfølgeloven atter blev ændret, således at det er den afdøde regents førstefødte uanset køn, som skal arve tronen.

Ændringen kommer ikke til at gøre nogen forskel for prins Christian, der er både dreng og den ældste af sine søskende, men hvis hans førstefødte bliver en pige, og han senere får en dreng, betyder ændringen af tronfølgeloven i 2009, at det alligevel er hende, der en dag skal arve tronen.