10. jun. 2008
Af af Preben Petersen
Prins Christian og farfar så elefanterne
Det var en lidt betuttet men imponeret prins Christian, der var med farfar i Zoologisk Have.
Se lige på billedet! Der var familiehygge for alle pengene, da lille prins Christian sammen med farfar, prins Henrik, var med til at indvie det nye elefanthus i Zoologisk Have i København.
Der blev kigget og peget til den store guldmedalje, men den nysgerrige lilleprins var alligevel tydeligt glad for, at farfar var med til at passe på ham. Sådan nogle elefanter er trods alt meget store.
Med indvielsen af elefanthuset kan Københavns Zoologiske Have prale af det mest moderne anlæg for elefanter i verden, og på torsdag kan BILLED-BLADET prale af Danmarks bedste billeder fra prinsernes besøg hos de store dyr.