8. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Prins Christian vækker opsigt i ny rolle

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Lars H. Laursen
Der nu kun præcis en uge til, at der skal være fest for prins Christian i anledning af hans 18-års fødselsdag. Du kan følge med i det hele lige her på billedbladet.dk, hvor vi sender live fra både balkonscenen på Amalienborg og fra ankomsten til Christians store gallataffel på Christiansborg Slot.

Nu er de sidste forberedelser i gang til prins Christians store 18-års fødselsdagsfest i København den 15. oktober.

I anledning af 18-års dagen har DR haft et tv-hold til at følge prinsen, og det er der kommet en fin dokumentar ud af, som vi alle kan glæde os til at se på DR’s platforme fra den 14. oktober, og klokken 09.00 søndag den 15. oktober vises dokumentaren på DR 1.

Prins Christian har været i lydstudiet for at lave speak til den særlige portrætudsendelse “Prins Christian – en kongelig rejse”, og det er første gang, han har prøvet at være i den rolle.

Christian ser sej ud i lydstudiet

På kongehusets Instagramprofil kan man se et opslag med et billede af Christian i DR’s lydstudie.

Der er mange kommentarer til opslaget med prins Christian i studiet, for han vækker opsigt i den nye rolle som speaker, og han ser da også sej ud på billedet fra lydstudiet.

– Meget flot Christian, lyder det i en kommentar, mens et par andre med glimt i øjet skriver ”troede lige han havde indspillet sin egen fødselsdagssang” og ”håbede sådan lige, at han havde lagt omkvædet på sin første single!”

Læs mere om: