Prins Felix fylder 20 år: Snart venter spændende svar om fremtiden
Prins Felix fylder 20 år fredag d. 22. juli, og han kan se frem til en dag udover det sædvanlige.
Prins Felix tager hul på 20'erne i Frankrig, hvor han fejrer sin fødselsdag på Château de Cayx. Og det er ikke blot fødselsdagsstemning, som prins Felix og familien vil opleve i dag. For i dag ender Tour de Frances 19. etape nemlig i Cahors, der ligger tæt på Cayx.
Det vil derfor næsten være umuligt for prinsefamilien ikke at kunne fornemme den helt særligt tour-stemning, der vil summe i hele byen.
Under et besøg på museet Musée Henri Martin i Cahors for en uge siden fortalte prins Felix netop om, hvordan fødselsdagen og Tour de France går op i højere enhed netop i dag. det kan du læse alt om via linket herunder:
Venter på svar om fremtiden
Prins Felix nyder i disse dage sommerferien, og snart får han svar på, hvad fremtiden efter ferien byder på.
Prins Felix' mor grevinde Alexandras privatsekretær Helle von Wildenrath Løvgreen har tidligere fortalt, at Felix har søgt ind på CBS, hvor også storebror prins Nikolai netop har afsluttet sin bachelor.
Hvorvidt han er blevet optaget på Copenhagen Business School får han - ligesom alle andre, der har søgt om optagelse - svar på onsdag d. 28. juli.