19. mar. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Prins Felix skal sidde klar fra morgenstunden

Prins Felix og grevinde Alexandra
Prins Felix og grevinde Alexandra
Foto: Krestine Havemann
For prins Felix og hans skolekammerater er der meget at tage sig til i denne tid. Det sørger deres lærere fra gymnasiet for.

Hele Danmark står i en helt ekstraordinær situation, og det har mange konsekvenser for alle danskere.

Også landets gymnasieelever står med store udfordringer rent fagligt.

Foreløbig er gymnasier som Gammel Hellerup, hvor 17-årige prins Felix er elev i 2.g, lukket ned i 14 dage.

Felix bor sammen med sin mor grevinde Alexandra, og i de private rammer har han travlt med skolearbejde.

Prins Felix får hjemmearbejde

Det betyder, at prins Felix’ skoledage er blevet meget anderledes, end han og studievennerne er vant til,

Felix er faktisk kommet på ret krævende hjemmearbejde, for der er bestemt nok at se til for eleverne i 2.g på Gammel Hellerup Gymnasium nord for København.

Felix har fra skolens side fået helt klare retningslinjer, der i øvrigt ligner de linjer, andre gymnasier også har lagt for nationens gymnasieelever.

Klar ved computeren

Prinsen skal sidde klar ved sin computer på undervisningsdage i tidsrummet fra klokken 8.10 til klokken 15.30.

Læreren skriver på hvert modul, hvad han skal lave, samt om undervisningen finder sted på andre platforme.

Samme budskab som dronning Margrethe

På Gammel Hellerup Gymnasiums hjemmeside lyder der også en opfordring, som falder helt i tråd med det budskab dronning Margrethe kom med i sin tale til nationen for nylig.

Tag situationen dybt alvorligt

-Det er vigtigt, at ALLE udviser fornuftig adfærd og ikke mødes i forsamlinger, til fester, i sommerhuse og på klubber, hvis Danmark skal smitten til livs. Vi har brug for forældreopbakning, så alle sådanne arrangementer fuldstændig undgås. Tag situationen dybt alvorligt og udvis samfundssind, lyder det fra gymnasiets ledelse.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb12-forsider.jpg

Læs mere om: